top of page
tekstfokus

Ønsker du dig et ansigtsløft uden kirurgi?

Opdateret: 25. jul.

ansigtsløft
Ansigtsyoga - til dig, der drømmer om et ansigtsløft uden kirurgi

Drømmer du om et kirurgisk ansigtsløft – eller måske bare et skud botox til at fjerne den irriterende rynke mellem øjnene? Det kan også være, du har opgivet drømmen med et suk, fordi du ikke har pengene … Jeg føler med dig – men heldigvis fandt jeg en helt anden genvej til glattere og yngre ansigt ... Nemlig ansigtsyoga - også kaldet ansigtsgymnastik eller faceyoga.

Læs her, hvad du skal vide, før du (forhåbentlig ikke!) springer ud i operationer og kemi.

Ansigtet er sjælens spejl - eller hvad?!

Bliver du helt træt, når du ser dit eget ansigt i spejlet? Måske føler du endda, at du ikke mere kan genkende dig selv? Jeg har været der selv! I en periode af mit liv var jeg udmattet, stresset og drænet for energi. Det gik ud over mit humør, min søvn og mine gode vaner … og det afsløres hurtigt! Pludselig var mine øjenlåg hængende, min hud var mat og træt … Og jeg syntes også, jeg fik øje på rynker, jeg aldrig havde set før! Jeg var mildt sagt ikke glad ….

Derfor begyndte jeg at researche på nettet for at finde en løsning. Jeg læste om, hvordan vi ældes – og hvordan vi kan passe bedre på os selv … Det åbnede en helt ny verden af viden for mig! I denne artikel fortæller jeg dig, hvordan du skruer ned for tempoet i ældningsprocessen. 6 grunde til, at du får rynker og slap og mat hud

Har årene sneget sig ind på dig? Pludselig en dag opdager du måske en ny rynke ... og så en til! Uha, hvad sker der lige her? Det skal jeg fortælle dig nu.

 

  • Kollagenproduktionen falder med årene Du kan nemlig takke proteinet kollagen for den glatte og faste hud, du havde engang! Men desværre mindskes kollagenproduktionen med årene … og så er den gal.

  • Dine muskler svækkes. Det gælder selvfølgelig også ansigtsmusklerne, som du har 100 af! Forskellen er, at du sikkert træner din krop - men ikke dit ansigt.

  • Livet sætter sine spor ... Tænk lige over, hvor mange gange du har smilet, grædt, grinet og lavet sjove ansigter? Rigtig mange gange, håber jeg! Men ja, livet sætter jo sine spor i form af såkaldte dynamiske rynker. Det er rynker, der opstår, fordi du har brugt de samme muskler på samme måde igen og igen.

  • Mindre østrogen i kroppen Måske er du i overgangsalderen? Det betyder, at din krop producerer mindre østrogen. Det gør din hud tyndere, så rynker og linjer nemmere opstår!

  • Hudcellerne fornyes ikke så hurtigt som før Det betyder, at din hud bliver mattere og trættere at se på, samtidig med at små ar og kedelige solskader læges langsommere …

  • Solbadning, rygning og forurening Har du udsat din krop for lidt for meget af den slags igennem livet? Så kan du desværre godt byde rynkerne velkommen endnu tidligere. Æv.

Pyha. Og måske føler du endda, at forandringen er sket nærmest fra dag til dag?! Det kan godt være, du har ret. Forskerne har nemlig fundet ud af, at vi ældes i ryk. Det går især tilbage for os, når vi runder 34 år, 60 år og 78 år.

 

Så det er egentlig ikke mærkeligt, hvis du overvejer et kirurgisk ansigtsløft, botox eller filler lige nu! Men er det nu også en god ide? Jeg mener NEJ. Det er ingen hemmelighed. Der er nemlig en hel del at tænke over, hvis du spørger mig! Det er din krop, og du bestemmer heldigvis. Men før du beslutter dig: Læs her, hvad et kirurgisk ansigtsløft er, og hvordan botox påvirker din krop. Hvem ved. Måske kan jeg overtale dig til at vælge ansigtsyoga i stedet? Jeg har lov at håbe!

Et kirurgisk ansigtsløft - hvad er det?

Det er en operation, hvor kirurgen fjerner overflødig hud.

Du er bedøvet under operationen, som tager flere timer. Du skal sandsynligvis også indlægges en nat. Derefter skal du gå med bandage i to uger. Du skal også møde frem i klinikken for at få fjernet trådene efter operationen.

Hvad er forskellen på lille ansigtsløft og stort ansigtsløft?

Ved et lille ansigtsløft er det kun den nederste del af ansigtet, der opereres. Muskellaget (SMAS-laget) under huden løftes ikke. Det betyder, at du skal opereres igen hurtigere, end hvis du vælger et stort ansigtsløft. Ved et stort ansigtsløft løsner kirurgens kniv huden fra senerne. Overflødig hud og fedt bliver fjernet, og muskler og bindevæv strammes op.

Ansigtsløft kombineres tit med halsløft. Det ser ofte mest naturligt ud.


6 grunde til, at jeg ALTID fraråder ansigtsløft


Ingen operation er helt risikofriVed et kirurgisk ansigtsløft løber du en risiko for grimme ar, grov hud og hårtab. Og ikke nok med det: Du kan også opleve følelsesløshed og prikkende hud. Hvis du er ekstra uheldig, får du nerveskader, der lammer ansigtsmusklerne. Det betyder, at du får et stift og kedeligt ansigt i stedet for naturlig skønhed ….Hvis du er meget uheldig, kan operationen gå galt, og det er farligt.Risikoen er selvfølgelig lille, men er det nu også det værd bare for at se lidt yngre ud?



Et ansigtsløft er møgdyrt Hvad koster et ansigtsløft egentlig? Svaret er, at det afhænger af, hvilken type ansigtsløft du ønsker dig. Men billigt er det ikke! Et klassisk stort ansigtsløft løber op i 70 000 – 80 000 kroner. Et lille ansigtsløft koster til gengæld ”kun” cirka 20 000 kroner. Men så holder effekten som nævnt heller ikke så længe!


Et kirurgisk ansigtsløft holder ikke evigt

Så hvor længe holder et kirurgisk ansigtsløft?Som en tommelfingerregel holder effekten af et stort ansigtsløft i ti-femten år. Et lille ansigtsløft holder ikke nær så længe.Så hvis du vil bevare effekten, skal du gennemgå en ny operation senere. Altså nye udgifter. Ny risiko ...

Det er slet ikke sikkert, du kan få et ansigtsløft Ifølge klinikkerne skal du helst være slank, mellem fyrre og tres år gammel, sund og rask, ikke ryger og ikke for overvægtig.

Desuden skal du helst ikke have for tyk hud! Der er faktisk temmelig mange mennesker, der ikke passer til skabelonen ... Nogle får simpelthen nej til ansigtsløft fra klinikken. Andre får bare ikke helt det resultat, de håbede ...


Det er ikke alle, der er glade for resultatet ... Målet med et ansigtsløft er som regel, at du ser ud som for ti år siden. Men der er altid en risiko for, at du selv, dine venner og familie synes, du ser lidt mærkelig ud. For det er selvfølgelig svært for kirurgen at genskabe dit ansigt, præcis som det var for ti år siden.


Du får sikkert brug for nye operationer og behandlinger Operationen fjerner IKKE rynker i panden og omkring munden. Poser under øjnene? Ja, de er der stadig efter operationen - øv! Det samme gælder selvfølgelig solskader på huden, store hudporer og andre skønhedsfejl ... Kort sagt: Du må forvente ekstraregninger, hvis du virkelig vil se yngre ud ved hjælp af plastikkirurgi. Og hvis du bare ”nøjes” med et kirurgisk ansigtsløft? Tja, så ser dit spejlbillede måske ikke helt så naturligt ud, som du havde håbet. Så varer det nok ikke længe, før du igen bliver utilfreds ... og begynder at drømme om næste operation. Du bestemmer over din krop – men jeg er ikke i tvivl! Jeg vil aldrig udsætte mig selv for et kirurgisk ansigtsløft. For det er ikke pengene og risikoen værd for mig personligt.


Er Botox en løsning? Botox er faktisk en biologisk gift, der virker muskellammende. Derfor får du ikke så let dynamiske rynker. Altså rynker, der skyldes gentagne muskelbevægelser. Botox bruges selvfølgelig kun i ganske små doser på klinikkerne. Men det er ikke noget for mig! Faktisk har jeg et motto: A smile a day keeps Botox away. Jeg er nemlig ikke fan af de stive ansigter, der tit er resultatet af Botox. Og så er der jo risikoen! Hvis du er uheldig, kan det nemlig ske, at Botox vandrer fra musklen til andre steder i kroppen. Du kan også komme ud for problemer med at åbne øjnene, eller at ansigtet "hænger" for en tid. Det kom en klinikejer i Odense ud for, at hans kunder oplevede. Han har droppet Botox i klinikken.

Heldigvis fandt jeg ud af, at der var en helt anden vej tilbage til tiden, før rynker og folder tog magten over mit spejlbillede!  Ansigtsyoga har nemlig givet mig og mine skønne kunder et naturligt ansigtsløft uden kirurgi - og helt uden botox.



Ansigtsløft og botox
Se de her før- og efterbilleder: Ansigtsyoga har næsten fjernet vredesrynken

Få et naturligt ansigtsløft uden kirurgi, kæmperegninger og komplikationer

Da jeg begyndte at lave faceyoga, så jeg hurtigt forvandlingen i spejlet! Og så slap jeg endda for kæmperegninger, knive, kemi og komplikationer. Det var en skøn følelse, som jeg også synes, du skal opleve … Derfor skabte jeg mit eget træningsprogram: FaceFit. 

Hvad er FaceFit-programmet? Programmet omfatter:

  • Øvelser, der opstrammer ansigtsmusklerne

  • Øvelser, der sikrer lymfedrænage

  • Øvelser, der sætter gang i blodomløb og kollagenproduktion.

Hvordan styrker FaceFit muskler, blodomløb og kollagenproduktion?


Ved hjælp af øvelserne styrker du musklerne i ansigtet og på halsen. Det betyder, at du får fastere hud og et mere symmetrisk ansigt. Som bonus slipper du for spændinger og smerter, fordi du får strakt musklerne ud. Samtidig  bliver blodomløbet og kollagenproduktionen bedre. Derfor får du dine rosenkinder og din friske hud igen ... herligt, ikke?!

Hvordan mindsker FaceFit hævelser i ansigtet?

Lymfe betyder klart vand på latin. Kroppens lymfesystem består af lymfeknuder og lymfekar. Lymfesystemet opsamler overflødig væske og beskytter dig mod bakterier, virus og kræft. Når du laver øvelserne i FaceFit, laver du også blid massage af ansigtet. Derfor betyder lymfedrænagen, at du slipper af med hævelser i ansigtet. Så kan du vinke farvel til de der irriterende øjenposer, der får folk til at spørge, om du er træt!

Vidste du det? Forførende fakta om ansigtsyoga

Ansigtsyoga giver 100 % naturligt resultat - uden risiko Er du bange for knive, kemi, komplikationer og grimme ar? Så er ansigtsyoga lige noget for dig. For der er nemlig 0 procent risiko for, at du ikke kan genkende dig selv i spejlet! Resultatet bliver 100 % naturligt, fordi du bruger dine egne muskler og hjælper din egen krop med at regenerere.

Det tager få minutter om dagen Har du tid til at bruge tyve minutter på dig selv nogle gange om ugen? Så kan du glæde dig til at se miraklet ske i spejlet!

Du ser forandringen hurtigt (og det gør din familie også!) Allerede efter nogle få ugers træning kunne jeg se forskellen. Det samme fortæller mine kunder. Det er vildt opmuntrende! Se før- og efterbillederne.

Du har ikke brug for hundedyrt udstyr Kender du det med, at du  køber dyrt træningsudstyr eller et abonnement til fitnesscentret, som du aldrig får brugt? Så er du i hvert fald ikke alene. Men det slutter nu! Med faceyoga har du kun brug for dit ansigt og dine hænder …

Ansigtsyoga er ren selvforkælelse Det er let, og alle kan være med. Har du en travl hverdag med masser af opgaver? Så skal du unde dig selv en stund, som kun handler om dig …. Du kan træne ansigtsyoga når som helst. Hvor som helst. Og dine børn synes, du ser sjov ud, når du gør det! Ja, før du ser dig om, laver du sikkert øvelserne i tide og utide!

Læs meget mere om FaceFithttps://www.ansigtsyoga.info/program - og glæd dig til et naturligt ansigtsløft uden kirurgi.


732 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Commenti


bottom of page